Ruter til ro i din by
På en enkel måde inviteres du i denne guide til at opdage den ro, bynaturen byder på. I Ruter til ro i din by, guides du til at skabe forbindelse til den natur, som er tilgængelig lige der, hvor du er i byen. Lyt og vælg mellem 10 meditative øvelser i de 10 episoder, og skab dit eget rum eller ruter til ro på din vej gennem byen. Læs mere på https://rutetilro.kk.dk/ruter-til-ro-i-din-by Koncept: Københavns Kommune/ Ida Ween. Lyd: Nina Lerche
Episodes

Thursday Aug 01, 2024
Thursday Aug 01, 2024
Slå en forbi parken, og følg stien. Vælg den smukkeste eller mest snoede vej. Glem den hurtigste. Vælg den sti, som drager dig. Lad os kalde det en omvendt smutvej.
Læs mere om Ruter til ro i din by her: rutetilro.kk.dk/ruter-til-ro-i-din-by

Thursday Aug 01, 2024
Thursday Aug 01, 2024
På byens mange bænke kan du tage et hvil fra at tænke. Sid lidt, mens du betragter den natur, der er omkring dig. Hvil dit blik og dit sind for en stund.
Læs mere om Ruter til ro i din by her: rutetilro.kk.dk/ruter-til-ro-i-din-by

Wednesday Aug 07, 2024
Wednesday Aug 07, 2024
Find et eller flere træer, som tiltaler dig. Læg vejen forbi dit træ, når det passer dig, og lær det at kende gennem årstiderne. Slå rod med rødderne. Skab forbindelse til dit træ, som har forbindelse til andre træer.
Læs mere på Ruter til ro i din by | Rute til Ro (kk.dk)

Wednesday Aug 14, 2024
Wednesday Aug 14, 2024
Find en forhøjning, en lille bakketop, der stikker ud og op fra det lige og flade. Stig op til toppen. Bare for en stund. Bare fordi. Hvordan ser din horisont ud herfra?
Læs mere på rutetilro.kk.dk/ruter-til-ro-i-din-by

Wednesday Aug 21, 2024
Wednesday Aug 21, 2024
Søerne og kanalerne. Springvand og regnpytter. Dråben i havet og havet i dråben. Vandet, som du har i dig, og vandet i Øresund. Vandet i evig bevægelse, og stille vand, som spejler dig. Slip de tunge tanker, og find dit indre anker, når du er ved vandet.
Læs mere på rutetilro.kk.dk/ruter-til-ro-i-din-by

Wednesday Aug 28, 2024
Wednesday Aug 28, 2024
Der er årstider, hvor græsset er det eneste grønne afbræk fra asfalt, beton og grus. Måske kan græsset minde dig om rødder og spirer i jorden, som vækkes til live hvert forår, ligesom de muligheder der ligger og venter på os, men som vi endnu ikke ser.
Læs mere på Ruter til ro i din by | Rute til Ro (kk.dk)

Wednesday Sep 04, 2024
Wednesday Sep 04, 2024
Hejren. Ænderne. En måge med lyd på. Edderkopper, myg og en sjælden, heldig salamander. Måske et insekt med ukendt navn. Observer det dyreliv, du kan få øje på. Følg dyrenes bevægelser, rytme og retning.
Læs mere på https://rutetilro.kk.dk/ruter-til-ro-i-din-by

Thursday Sep 12, 2024
Thursday Sep 12, 2024
Løft blikket. Kig op i himlen, når du stopper op på din færden gennem byen. Tjek lidt ind med himlen hver dag, uanset farve, lys, vind og vejr. Bliv dus med himlen, solen, månen og stjernerne.
Læs mere på https://rutetilro.kk.dk/ruter-til-ro-i-din-by

Thursday Sep 19, 2024
Thursday Sep 19, 2024
Morgenfruen. Mælkebøtten. Livskraften i valmuen, som stikker op mellem brosten og beton. Den spæde spire, som endnu ikke røber, hvad den vil blive. Kom og vær med. Vær nær med det, som vokser og gror.
Læs mere på https://rutetilro.kk.dk/ruter-til-ro-i-din-by

Dine egne ruter til ro
Det kan være svært at få tilstrækkelig ro i en travl hverdag. Men ro er noget, vi alle har behov for, også i en storby. I byen kan vi sjældent fjerne udefrakommende støj og uro, men vi kan gøre noget for at skabe ro i os selv med naturens hjælp.
I Ruter til ro i din by, guides du til at skabe forbindelse til den natur, som er tilgængelig lige der, hvor du er i byen. Lyt til optil 10 meditative øvelser, og skab dit eget rum eller ruter til ro, som du kan finde på din vej gennem byen. Det må gerne være sjovt og underfundigt at gå på opdagelse, eller genopdagelse, i din egen by med det formål at finde og skabe ro. Tænk det gerne som en leg.